Familierelationer

Siden Næstveds fodboldleksikon – 70 år med ”de grønne” udkom i 2009 er der nedenstående tilføjelser/ændringer til emnet, der i bogen findes på side 294-295.

Med målmanden Rasmus Kureks debut i 2011 blev Palle Kurek den første spiller i Næstveds historie med både en far og en søn, der har optrådt på klubbens 1. hold. Og Rasmus Kurek blev som den tredje i Kurek-generationen tilsvarende den første med både en bedstefar (farfar) og far i den store spilleroversigt.

Far og søn
Far: Palle Kurek (født: 28.04.1959 / debut: 1978)
Søn: Rasmus Kurek (m) (født: 19.03.1988 / debut: 2011)
– – –
Far: Thomas Hansen (født: 21.01.1961 / debut: 1981)
Søn: Jeppe Illum (født: 25.03.1992 / debut: 2016)

Brødre
Storebror: Martin Stysiek (født: 08.10.1984 / debut: 2003)
Lillebror: Andreas Stysiek (født: 27.12.1991 / debut: 2010)
– – –
Storebror: Sebastian Nygaard Hansen (født: 27. april 1992 / debut: 2015)
Lillebror: Stefan Nygaard Hansen (født: 27. april 1992 / debut: 2011)

Øvrige nære familierelationer
Jesper Villadsen (debut: 2006) og Mads Villadsen (debut: 2010) er fætre.


Et sæt tvillinger mere
Karsten og Kjeld Johansen er ikke længere de eneste tvillinger med kampe for Næstved. Med Sebastian Nygaard Hansens debut i pokalkampen mod Bjæverskov i august 2015 kom der nemlig et sæt tvillinger mere på Næstveds spillerliste, da den i forvejen talte tvillingebroderen Stefan Nygaard Hansen.
Sebastian kom den 27. april 1992 til verden to minutter før Stefan, der dog var klart hurtigst om at få debut i den grønne trøje. Det skete allerede i maj 2011 – altså over fire år før Sebastians debut.

Ingen familierelationer
Nedenstående spillere med et lidt specielt efternavn er ikke i familie med hinanden.
Patrick (Nygaard) Hansen og tvillingerne Stefan og Sebastian Nygaard Hansen.

Fejl på side 294
Claus Olsen (næstsidste på listen under sønnerne) er anført med 10 kampe og sidste kamp i 2004. Det er ikke korrekt. Efter over tre års fravær vendte han i efteråret 2007 tilbage på Næstveds divisionshold. Claus Olsen spillede, som det fremgår på side 255, seks kampe i efteråret 2007, men de er fejlagtigt ikke medregnet i hans kampstatistik på side 294, hvor han således burde være noteret for 16 kampe i perioden 2002-2007.
På side 266 skulle der i kamp-kolonnen for Claus Olsen (nr. 71) rettelig have stået 16 (12/4/0) og 2007 i kolonnen ”Slut”. Ifølge statistikken på side 266 har Claus Olsen ikke scoret på Næstveds 1. hold, og det er korrekt.