- fortid og nutid
med "de grønne"
--------------------------

Historien år for år (opdatering)

 

I Næstveds fodboldleksikon – 70 år med ”de grønne” er der år for år et historisk tilbageblik fra stiftelsen i 1939 til 1. juli 2009. Historien fortsætter herunder.
2010, 2011 og 2012 følger længere nede på siden. 

 

2009

  • Efter 1. halvdel af sæsonen 2009/2010 indtager ”de grønne” 5. pladsen i 1. division og overvintrer kun tre point fra en oprykningsplads til Superligaen. Midtbanespilleren Henrik Madsen høster endvidere en stor personlig triumf, da han opnår prisen som ”Årets profil i 1. division”.

  • Økonomien i Sjælland Sport & Event er så dårlig, at klubben på general-forsamlingen i november præsenterer et rekordunderskud på næsten 5,6 millioner kroner. Klubben undgår dog konkurs, da fem investorer spytter 2,5 millioner i selskabet.
    Peter Birk Pedersen, som er den suverænt største bidragsyder, bliver ny formand, og det er tredje år i træk, at ”de grønne” får ny formand. Med sine blot 36 år er Peter Birk Pedersen i øvrigt klubbens yngste førstemand i knap 50 år.

  • Cheftræner Kim Poulsen proklamerer allerede i juni, at han forlader ”de grønne” med udgangen af året. Klubben nøler med at finde afløseren, og til sidst er det ikke nødvendigt. Den nye formand, Peter Birk Pedersen, får nemlig Kim Poulsen til at blive på posten, da træneren får øget ansvar på det sportslige område med titel som manager. 

  • Næstveds fodboldleksikon – 70 år med ”de grønne” ser dagens lys. Og får en god modtagelse. Knap 200 personer – blandt andre en række tidligere spillere – møder frem til en bogevent hos Langes Bog & idé, og bogen, der er et unikt opslagsværk på 336 sider, får mange roser.

2010

  • Næstved både starter og slutter året med en række dårlige resultater. I foråret taber ”de grønne” syv af de første otte kampe, og i efterårets sidste 11 kampe (10 turneringskampe og en pokalkamp) bliver det ikke til en eneste sejr. Det er den længste periode uden sejr siden 1995/1996, hvor Næstved spillede 13 kampe i Superligaen uden at vinde.

  • I årets 31 turneringskampe opnår Næstved i alt blot 29 point, og det er den dårligste pointhøst i 11 år. Det skinner igennem i 1. division, hvor klubben ved årets start blot er tre point fra en oprykningsplads til Superligaen, mens ”de grønne” slutter året tre point fra en placering over nedrykningsstregen. I tabellen slutter Næstved på 6. pladsen i sæsonen 2009/2010, men overvintrer på sidstepladsen (nr. 16).

  • I forårssæsonens første fire kampe går ”de grønne” fra banen uden at score (taber alle fire kampe 0-1), og fra efterårets sidste Næstved-mål til det første i 2010 spiller ”de grønne” 476 minutter (syv timer og 56 minutter). Det er den næstlængste måltørke i klubbens historie – kun overgået af en scoringskrise i 1995, der varede 555 minutter.

  • Det trofaste hjemmepublikum må i fire hjemmekampe i træk kigge langt efter Næstved-mål, og måltørken omfatter 395 minutter, og kun én gang tidligere har ”de grønne” haft en længere scoringspause på hjemmebane. Det var i 1981, hvor Næstved var målløs i 406 minutter.

  • Kim Poulsen stopper i sommerpausen som cheftræner efter tre år på posten. Assistenttræneren Brian Flies, der har en fortid som målmand på Næstveds bedste hold, overtager rorpinden hos ”de grønne”.
    Der er vanen tro også ændringer i klubbens organisation, hvor Jesper Frisenholm i september overtager formandsposten efter Peter Birk Pedersen, der i stedet afløser Andreas Larsen som direktør. Næstved Boldklub har dermed haft seks forskellige direktører på bare tre år.

  • På den sidste dag i september proklamerer Næstved Boldklub og HB Køge højst overraskende, at der er fusionsplaner mellem parterne, der håber at kunne indgå ægteskab allerede fra sæsonstarten i 2011. Planerne vækker ikke begejstring blandt mange Næstved-tilhængere og i bestyrelsen i NIF’s amatørafdeling. Efter en måned med megen debat og flere informationsmøder kan fusionsmodstanderne dog ånde lettet op. De to klubber opgiver (foreløbig) tankerne om et sjællandsk fodboldbryllup.

  • Næstved har ikke kun sportslige problemer. For andet år i træk har klubben et millionunderskud, og det er en ringe trøst, at underskuddet kun er omkring det halve af rekordunderskuddet på 5,6 millioner kroner i 2009. Som følge af de økonomiske problemer søsætter klubben en ”nødråbskampagne” i slutningen af året. Via nødråbspakker og en auktion er det målet at skaffe 500.000 kroner, som giver mulighed for at forstærke det nedrykningstruede hold. Det bliver dog kun til godt 200.000, og da Næstved derfor ikke opfylder DBU’s økonomiske krav, kan sydsjællænderne kun indgå amatøraftaler.

2011

  • Næstvebåde starter og slutter året på sidstepladsen i 1. division, da “de grønne” midtvejs i sæsonen for andet år i træk er agterlanterne i landets næstbedste række. Takket være en god forårssæson (21 point i 14 kampe) lykkes det dog at undgå degradering til 2. division i sæsonen 2010/2011.
     
  • Trods en lovende start mod de to nedrykkere fra Superligaen - knebent nederlag (4-5) ude mod Esbjerg og hjemmesejr (1-0) mod Randers FC - oplever Næstved i efteråret den dårligste sæsonstart i klubbens historie. Det bliver kun til den ene sejr i 14 turneringskampe, og med i alt sølle seks point har “de grønne” inden forårssæsonens 12 kampe hele otte point op til en plads på den rigtige side af nedrykningsstregen.
     
  • I efterårets syv udekampe opnår Næstved ikke et eneste point, og da sydsjællænderne også taber de to sidste udekampe i forårssæsonen, tæller rækken af nederlag på fremmed græs nu ni kampe i træk. Det er den længste serie af lutter udebanenederlag i klubbens historie, da den tidligere klubrekord fra 1999 “kun” omfattede otte turneringskampe.
     
  • Næstved smager ikke sejrens sødme i årets sidste 12 turneringskampe. Det er den længste periode uden sejr i 16 år og tæt på en tangering af en kedelig klubrekord fra sæsonen 1995/1996, hvor Næstved spillede 13 Superligakampe i træk uden at vinde. Efteråret 2010 bød “kun” på 10 turneringskampe uden sejr, og med den første sejr i den flotte forårssæson (3-2 ude mod Brønshøj) sætter “de grønne” en stopper for en periode på i alt 11 turneringskampe uden sejr.
     
  • Som følge af de pauvre resultater meddeler Brian Flies, at han trækker sig som cheftræner efter et pokalnederlag til Næsby fra 2. division. Assistenttræner Peter Nielsen, tidligere divisionsspiller i klubben, overtager rorpinden i en enkelt kamp, inden “de grønne” præsenterer Klavs Rasmussen som ny cheftræner.
     
  • Forsvarsspilleren Kristian Bo Andersen når aldrig at stifte bekendtskab med Næstveds nye træner. Han bliver udvist i Næstveds pokalkamp mod Næsby og får efterfølgende det røde kort af klubben, som meddeler, at han af disciplinære årsager er bortvist fra klubben i to uger. Kristian Bo Andersen kommer dog ikke retur, men får efter eget ønske sin kontrakt ophævet.
     
  • På banen er der dog ikke de store ændringer, og Næstveds nye cheftræner, Klavs Rasmussen, får en rekorddårlig start i klubben. Sydsjællænderne taber de første fire kampe - og formår end ikke at score i de første tre - med Klavs Rasmussen ved roret. Ingen anden træner i Næstveds 72-årige historie har indkasseret lutter nederlag i de første fire kampe med dirigentstokken.
     
  • Uden for banen er der heller ikke så meget format over “de grønne”, som i forårssæsonen dropper klubbens kampprogram til sine hjemmekampe og dermed sætter en stopper for en årelang tradition. Næstved-Bladet kommer på banen med et lille fodboldtillæg, som også udleveres på stadion. Det får dog en kort levetid (forårssæsonen), da der ikke er opbakning til, at det kan løbe rundt. I efteråret står NIF’s Fodboldvenner for et lille “discountprogram”, man kun oplever på serieplan, hvilket også medfører en del kritik.
     
  • Midt i alle elendighederne får Næstved Boldklub i november en tidlig julegave fra Næstved Kommune, som indgår en såkaldt partnerskabsaftale. Konkret betyder det, at kommunen årligt giver “de grønne” 800.000 kroner i de næste fem år, hvor det også er planen, at Næstved Stadion skal gennemgå en større modernisering.

2012

  • Næstved får – med bare fem sejre i 12 kampe – ikke den fremragende forårssæson, der skal til for at redde eksistensen i 1. division, og med blot 22 point i 26 kampe rykker ”de grønne” efter seks sæsoner i landets næstbedste række ned i 2. division.
     
  • Med nederlag på 1-2 i forårspremieren på udebane mod Randers FC kommer Næstved op på 13 kampe uden sejr og tangerer på det punkt den værste stime i klubbens 73-årige historie. Da ”de grønne” taber yderligere to kampe bliver det til i alt 15 kampe uden sejr, inden Næstved med hjemmesejr på 2-0 over FC Hjørring får sat en stopper for den kedelige klubrekord.
     
  • På udebane bliver det til hele 12 nederlag og kun én sejr for ”de grønne” i sæsonens 13 udekampe i 1. division. Efter nederlag i alle turneringskampe på fremmed græs gennem et år siden maj 2011 får Næstved brudt sit udebanekompleks med sejr på 3-1 mod Blokhus FC. Den kommer i hus efter 12 nederlag på udebane i rap, hvilket er klubbens suverænt værste stime nogensinde.
     
  • De pauvre resultater betyder, at Klavs Rasmussen statistisk set er den dårligste træner i Næstveds historie. Først i den 10. kamp kan han glæde sig over den første sejr, og da han med udgangen af sæsonen i juni stopper som træner for ”de grønne”, er facit fem sejre og 11 nederlag i 18 kampe. Martin Jungsgaard bliver i sommerpausen ny træner for sydsjællænderne.
     
  • Næstveds nedrykkede 2. divisionshold taber i august 1-2 på hjemmebane i sæsonpremieren mod Hvidovre, som på flere punkter udvikler sig historisk. Næstved giver for første gang i klubbens historie debut til to målmænd i den samme kamp, da Jakob Krag bliver skadet og udskiftet med reserven Kristian Jørgensen, og får i Kristoffer Munksgaard for første gang tillige en debutant udvist. Kristoffer Munksgaard får i september det røde kort yderligere to gange og skriver sig efter mindre end én tredjedel af sæsonen ind i historien som den første Næstved-spiller, der bliver udvist tre gange i samme sæson.
     
  • Efter lidt startvanskeligheder får Næstved vind i sejlene i efterårssæsonen. Det bliver til 12 turneringskampe i træk uden nederlag og den succesrige periode byder på syv sejre i rap, hvilket er Næstveds længste sejrsstime i 30 år. Med 33 point i 15 kampe har Næstved en fornem pointhøst i 1. halvdel af turneringen, men ”de grønne” overvintrer dog kun på 3. pladsen – seks point efter Hvidovre og tre point efter FC Helsingør.
     

Vidste du at

byHALLGREN…

 

- giver 25% i onlinerabat og
25% i
mængderabat (klik her)

 

- har portofri levering
i Danmark (klik her

 

- har udgivet en

god børnebog (klik her)

 

- er på Facebook

Skriv en hilsen / bliv fan (klik her)

 


Vi værner om

Næstveds fodboldhistorie

 

 

 Kom med holdet (læs mere)  


Ledig reklameplads

 
(læs mere)



Ledig reklameplads

 
(læs mere)

 


  (klik her)
Flere gode bøger på elounge.dk


 

Du er besøgende nr
v/ Jesper Hallgren  |  H.C. Lumbyes Vej 98 - 4700 Næstved  |  Tlf.: 51 78 04 79  |  Mail: kontakt@byhallgren.dk
Copyright © MediaDirekt 2007 - All rights reserved - Google Adwords WebShop Onlineshop CMS webshop   SEO cms hjemmeside Søgemaskineoptimering CMS SponsorLink nemCMS eHandel eButik  NetShop NetHandel NetButik cms systemOnlineButik  InternetHandel InternetButik WebButik online markedsføring Content Management System søgeoptimering
 
 
 
Forside SITEMAP:ForsideOm byHALLGREN70 år med "de grønne"Andre bøger fra byHALLGRENOpdateringerNæstved UpdateStatistik-hjørnetHistorisk tilbageblikPortrætter og mærkedageSupplementEfterlysningerSponsorerSagt og skrevetBestil / købKontaktLinksSeo (IKKE SLETTE!!)SponsormulighederHjemmesidesponsorerFirmasponsorerPrivatsponsorerFacts om bogen/indholdFra "tidsfordriv" til bogRettelserSpillerlisteEvent på udgivelsesdagenCheck til NIFEn tak tilEfter udgivelsenFør udgivelsenInfo om opdateringerKamp- og spilleroversigterKlub-relateretPerson-relateretHistorien år for årSlutplaceringerTurneringskampe/slutstillingerDBU's LandspokalturneringKluboversigtBedste og værste perioderStørste sejre og nederlagTilskueroversigtDirekte tv-kampeIndefodboldTræneroversigtSpilleroversigtHistoriske debutanterÆldste spillereFlest kampeFlest målHistoriske målscorereMålmændFamilierelationerUdvisningerSpillerudskiftningerÅrets fodboldspillerLandsholdsspillereSpillere til og fra udlandetFormænd og direktørerBestyrelsesoversigtAfdøde spillere og ledere201120092010201120122013Portrætoversigt20092010201120122013Runde fødselsdage i 2009Michael BirkedalJørgen BerthelsenRunde fødselsdage i 2010Erik DyreborgHelge "Odin" HansenMogens HansenLeif "Bambi" Gram PetersenPeter SørensenJohn HansenDøde i 2010Runde fødselsdage i 2011Heino HansenDøde i 2011Alle tiders Næstved-holdNæstved i tiden 1985-2010Sangtekst / Næste søndag2011201220131. kvartal 20112. kvartal 20113. kvartal 20114. kvartal 2011Runde fødselsdage i 2012Døde i 20121. kvartal 20122. kvartal 20123. kvartal 20124. kvartal 2012Runde fødselsdage i 20131. kvartal 20132. kvartal 2013