Om byHALLGREN
Navn: byHALLGREN
Adr.: H.C. Lumbyes Vej 98, 4700 Næstved
Tlf.: 51 78 04 79
Mail: kontakt@byhallgren.dk |
Web: byhallgren.dk
CVR: 31 54 39 32
Bank: Nykredit 8117 0220315
|
Journalist Jesper Hallgren stiftede den 1. juli 2008 byHALLGREN med henblik på udgivelsen af sin første bog, Næstveds fodboldleksikon – 70 år med ”de grønne”, der udkom 31. oktober 2009. Et halvt år senere udgav byHALLGREN børnebogen Da bussemanden rejse ned til storetåen, som er skrevet af Pia Hallgren.
Der er yderligere oplysninger om firmaets to bogudgivelser på denne hjemmeside, der ellers primært bliver brugt til opdatering af Næstveds fodboldhistorie. Med hjemmesiden som supplement til bogen 70 år med ”de grønne” vil Næstveds fodboldhistorie således altid være på plads.
Forfatteren bag Næstveds fodboldleksikon – 70 år med ”de grønne”
Jesper Hallgren, der er født (1971), opvokset og bosiddende i Næstved, har fulgt ”de grønne” siden 1980 og har gennem årene også arbejdet for klubben med diverse informationsopgaver. Interessen for fodbold blev også plejet i hans tidligere job hos DBU Sjælland, og bliver det til dels også på hans nuværende arbejde som journalist på Næstved-Bladet.
Privat er han far til fem, men har dog i dag kun fire børn (Lucas fra 2001, Fillippa fra 2003, Magne fra 2006 og Silke fra 2008), da Magne i 2006 mistede sin tvillingebror, Robin, ved fødslen, hvilket indirekte banede vejen for, at han nu kan skrive forfatter på visitkortet – læs eventuelt Fra ”tidsfordriv” til bog.